Juletorsk i Prosciutto di Parma med grøn ærtepuré
Click for large image / download image (photocredit: Prosciutto di Parma / Mats Dreyer)
INGREDIENSER (2 portioner)
-
300 g torskeloin
-
Salt og peber
-
4 skiver Prosciutto di Parma
-
300 g frosne grønne ærter
-
1 dl fløde
-
2 spsk. smør
-
400 g aspargeskartofler
-
2 tsk. grov sennep
FREMGANGSMÅDE
1. Skær torsken i to portionsstykker. Krydr torsken med peber, og pak hvert fiskestykke ind i Prosciutto di Parma.
2. Giv ærterne et opkog i letsaltet vand. Hæld vandet fra, og kom fløde og 1 spsk. smør i. Blend til en grov ærtepuré med en stavblender. Smag til med salt og peber.
3. Brun torskestykkerne gyldne på begge sider i 1 spsk. smør. Steg torsken videre i ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter, indtil den deler sig, når du presser let på den.
4. Skær kartoflerne i 0,5 cm tykke skiver. Steg kartoffelskiverne møre og gyldne i den pande, du brunede torsken i. Dette tager ca. 10 minutter.
Servér torsken med ærtepuré, de stegte kartoffelskiver og senneppen.