Wraps med syltet kål, rødbedehummus og Prosciutto di Parma

Wraps-1.jpg

Click for large image / download image (photocredit: Prosciutto di Parma / Mats Dreyer)

INGREDIENSER
2 portioner 

  • 1 sød kartoffel

  • 1 dl olivenolie

  • Salt og peber

  • 1/4 tsk. chiliflager

  • 1 tsk. citronsaft

  • 1/4 kål (eller 1/2 spidskål)

  • 1 rødløg, i skiver

  • 2 spsk. æblecidereddike

  • 2 spsk. sesamfrø

  • 4 spsk. rødbedehummus (køb den færdig, eller rør 1 kogt rødbede ud i 1 dl hummus)

  • 4 spsk. revet vellagret Vesterhavsost eller anden fast ost

  • 2 skiver Prosciutto di Parma

  • 2 tortillaer

  • 8 sukkerærter, delt i to eller hakket groft

SÅDAN GØR DU:
 

  1. Skræl den søde kartoffel, og del den i terninger. Vend terningerne i 2 spsk. olivenolie, salt, peber og chiliflager. Læg kartoffelterningerne i en ildfast form, og steg dem møre og gyldne i ovnen ved 200 grader. Det tager ca. 20-30 minutter. Vend kartoffelterningerne i citronsaften.

  2. Snit kålen fint, og bland den med rødløg, eddike, sesamfrø og 2 spsk. olivenolie. Smag til med salt og peber.

  3. Varm tortillaerne let i ovnen, før de toppes med rødbedehummus, syltet kål og sød kartoffel. Top med Prosciutto di Parma, revet ost og sukkerærter før servering.