Torskefilet med Prosciutto di Parma og byggotto
Click for large image / download image (photocredit: Prosciutto di Parma / Mats Dreyer)
INGREDIENSER
(4 portioner)
• 600 g torskeloin (torskefilet uden skind og ben) eller hellefiskfilet
• 4 skiver Prosciutto di Parma
• 4 spsk. rapsolie
• 2 dl byggryn
• 1 løg, finthakket
• 4 dl æblejuice
• 1 pakke friske bønner
• 2 spsk. smør
• 1 dl revet fast ost
• 2 spsk. citronsaft
• Salt og peber
• Brøndkarse eller friske urter
SÅDAN GØR DU
Skær torsken i fire portionsstykker. Krydr fisken med lidt friskkværnet sort peber. Læg en skive Prosciutto di Parma om hvert stykke. Pensl med 2 spsk. rapsolie.
Svits byggryn og løg i 2 spsk. rapsolie i en gryde i 2 minutter.
Kom æblejuicen i, og kog, indtil byggrynene er møre, ca. 20-25 minutter.
Læg torskestykkerne i en ildfast form, og bag dem i ovnen ved 180 grader, indtil fisken er gennemstegt (ca. 15 minutter).
Tag gryden med byggryn af varmen, og vend bønnerne i. Lad det stå i 2-3 minutter. Rør smør og revet ost i.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
Pynt retten med brøndkarse eller friske urter før servering.